Dette er et omdiskuteret emne hvert år når varmen rammer og der er også mange forskellige holdninger. Hunde og katte har ikke svedkirtler rundt omkring på kroppen, som os mennesker. De kommer i stedet af med varmen gennem udånding og via svedkirtler under poterne.
Is og frosne sager kan være en fin idé i sommervarmen, men med måde, som meget andet. Hvis en hund som er meget varm eller overophedet, enten får meget koldt væske/is eller bliver badet i vand, som er meget koldt eller direkte er isvand, kan det have en utilsigtet virkning. Blodkarrene i hundens mundhule vil kunne trække sig sammen og derved vil det kunne blive sværere for hunden, at komme af med varmen.
Ring altid til en dyrlæge hvis du mistænker din hund er overophedet, dehydreret eller har hedeslag!
En hund som ikke er meget varm eller overophedet kan sagtens nyde en dukkert, en is eller andet køligt. Dog skal man som hundeejer være opmærksom på, at hvis man vælger at fodre sin hund med menneske-is, så kan der være fare forbundet ift. ispinde, laktose, sukker mm. Små isterninger kan også være nemme at få galt i halsen, så prøv i stedet med en hjemmelavet hunde-is, eller køb is, som er designet til de firbenede venner, hvis du under dem noget køligt.
Flere dyrebutikker sælger is til hunde og på nettet kan også findes opskrifter på hvordan man laver sine egne is til hunden med fx vådfoder og oralade (en elektrolytdrik til hunde).
Louise har sit helt eget modul, hvor hun deler endnu flere skønne artikler, i vores online træning. Læs mere her
Hos Godfamiliehund er vi så heldige, at have dyrlægestuderende Louise Marie Jønsson med på holdet! Hun bidrager med vigtig viden, til gavn for både dig og din hund.
Hun er både passioneret og en kæmpe ildsjæl, og derfor er det en stor ære for os, at hun har lyst til at dele ud af hendes faglighed og viden.
Find hende på instagram: @vetmedstudentdk
Artiklen er skrevet af dyrlægestuderende Louise Marie Jønsson. Da Louise er studerende, fraskriver vi os ansvaret for korrekthed i artiklen. Har din hund symptomer eller lign., bedes du altid kontakte en dyrlæge. Artiklen er blot vejledende.