Hunden som terapi

Din hund er mere end en ven – den er terapi for din sjæl!

”Hunde hjælper mod stress”
”Hunde hjælper mod depression”
”Hunde hjælper mod angst”

Vi har hørt det før! Men hvad er egentlig op og ned i det?Læs med her, hvor vi kommer med vores syn på sagen.

Der er mere og mere forskning som viser, at hunde er helt fantastiske når det kommer til at støtte os psykisk, herunder vores sociale, kognitive og følelsesmæssige funktioner. De understøtter det sociale og emotionelle i vores sind, og giver os en følelse af tilknytning i vanskelige og hårde situationer. Hunde bruges ofte som en del af en terapeutisk tilgang, både mod stress, angst, ensomhed, PTSD, depression, samt til øgning af faglighed og engagement hos børn og unge.
Det er altså ikke tilfældigt!

Men hvorfor? Oftest ser man hunden ”mindre truende” end fx en psykolog eller et andet menneske. Nærvær med hunden, er mere end blot en hyggelig tid med et sødt dyr… Det styrker båndet, skaber tillid, kærlighed, og en følelse af samhørighed, hvilket alle er vigtige behov for os som mennesker.

Hunde kan fungere som terapi ved at styrke vores empati, berolige vores nervesystem, udvikle vores sociale færdigheder og relations dannelse, øge vores selvtillid og selvværd, samt reducere angstadfærd.

Mange hunde reagerer på menneskers følelser og udviser empati. De kan altså genkende sorg og også reagere med eksempelvis lyde og nærvær til dem, der er kede af det.

Det sænker blandt andet også blodtrykket at tale med en hund. Ja – tale!

Der er lavet undersøgelser om, at unge mennesker, der har hund, har bedre relationer og føler sig mere forbundet med samfundet. Flere amerikanske universiteter og danske skoler, stiller faktisk hunde til rådighed for de studerende blandt andet imod eksamensangst og i de mindre klasser til at styrke de sociale relationer.

Hunde mindsker stress i vores krop, ved blandt andet at reducere koncentrationen af kortisol (stress hormon) og øge tilknytningsresponserne, som blandt andet udløser hormonet oxytocin. Dette hormon er også kendt som ”det sociale hormon” eller ”kærlighedshormonet”. Hormonet indgår blandt andet i et ‘belønningssystem’ i hjernen, som giver os en følelse af lykke og velvære. Hunden i sig selv producerer også oxytocin, og niveauet af kortisol falder, når de knytter det specielle bånd med deres ejer.

Ved berøring og nærvær, som man jo har med sin hund, dannes oxytocin i hjernen (i hypothalamus – det center der også regulerer stress og antistress). Hormonet frigøres herefter til blodbanerne. Her påvirker det så vores centrale nervesystem, så vi spænder af og får en dejlig følelse af ro. Det vil altså sige; vi stresser af! Mængden af kortisol i blodet halveres, puls og blodtryk daler og du føler en form for velvære og varme.

Mængden af oxytocin i blodet halveres allerede efter nogle få minutter, og vi kan nyde det længe, da den resterende mængde bliver i kroppen i et godt stykke tid.

Nærvær med din hund, er altså med til at danne oxytocin i din krop, som giver dig følgende goder:

Pulsen daler

Blodtrykket daler

Smertetærsklen øges

Blodets indhold af stresshormonet kortisol halveres

Optagelsen af næringsstoffer fra kosten forbedres

Fordøjelsen fremmes

Sårhelingstiden halveres

Immunforsvaret styrkes

Kolesteroltallet bliver sundere

Angst og bekymring dæmpes

Aggressivitet og vrede dæmpes

Du føler mere velvære og større glæde

Du føler dig elsket og ønsket

Du beroliges og bliver afslappet

Din kreativitet forbedres

Du mærker dyb ømhed og hengivenhed for andre

 

Så smut hen og hyg dig i sofaen eller læg dig på gulvet hos din bedste ven!

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *